Chic Antique

Byd hjertelig velkommen til vores nye julekollektion "Wonderful Memories" by Chic Antique.

Julen er uden tvivl årets vigtigste højtid for mange – og det er bestemt også tilfældet her hos Chic Antique, hvor julen har en helt særlig betydning. Lanceringen af årets julekollektion er altid noget, vi ser frem til med glæde, spænding og en smule ærefrygt, for der er lagt mange kræfter og tanker i hver eneste lille detalje for at sikre, at netop denne julekollektion bliver helt unik.

>> Chic Antique forhandler? Log ind her og se hele den smukke nye kollektion >>

Navnet på dette års julekollektion er Wonderful Memories. Den nye og eventyrlige kollektion er nemlig indbegrebet af jul. Med sin eksklusive og indbydende julestemning, vækker den helt vidunderlige juleminder hos både store og små. Julen 2020 bliver fyldt med smukke og varme farver, elegant velour og dekorative elementer med glimmer, nøje afstemt i farver og materialer. Kollektionen oser af eksklusivitet, varme, ro og hygge – og vil helt sikkert få dig i den skønneste julestemning. Wonderful Memories er vores største julekollektion nogensinde – og i vores øjne også den smukkeste – men bedøm selv. I kollektionen finder du bl.a. et væld af julekugler og juletræer med den smukkeste velour- eller vintagefinish, der giver et eksklusivt udtryk. Du kan også vælge mellem massevis af nye fyrfadsstager og lyskugler, flere forskellige varianter af bloklys med glimmer, samt mundservietter og servietringe til årets julebord. Lad julepynten glimte smukt i stearinlysets skær – der er SÅ mange fine nyheder at vælge imellem.

Naturen sniger sig ind i stuerne i de flotte kranse og kogler – og sammen med kollektionens mange elementer i mosgrønne og brune nuancer ledes tankerne hen på en smuk gåtur i skoven, hvor mos, blade og kogler kæmper om pladsen i skovbunden. Naturens farver bliver smukt akkompagneret af den varme farve, antiquemessing, der er et bærende element i den nye, smukke julekollektion. Udvalget af skønne julefigurer, stjerner og gyngeheste er stort, så der er massevis af nyt at vælge imellem – den største nyhed i denne kategori er dog vores nøddeknækkere i mange forskellige varianter og størrelser. Kollektionen byder på intet mindre end 8 forskellige, smukke nøddeknækkerfigurer, i størrelserne fra 25-160 cm! Vælg din favorit, eller vælg at elske dem alle. Nøddeknækkeren er en juleklassiker, og selvfølgelig skal der være stolte og ranke nøddeknækkere til at pryde julebordet, men også til at byde julens gæster velkommen i entreen.

Med Wonderful Memories tilfører vi også sortimentet en pragtfuld ny pejs til dekoration, så nogle af de fine julefigurer har en kaminhylde som smukt display. Over pejsen er der fin plads til at hænge nogle flere af årets nyheder op, f.eks. de smukke vintagepapirstjerner, der er overstrøet med glimmer og findes i farverne mocca, mos og champagne. Med vores nye julekollektion kan du skabe et eksklusivt og hyggeligt juleunivers med din helt egen eventyrlige julestemning. Byd velkommen til Wonderful Memories – og lad os sammen skabe vidunderlige juleminder.

De aller bedste hilsner fra alle os hos
Chic Antique Logo