Chic Antique

Om Chic Antique – drømmen der blev til virkelighed

Chic Antique er indbegrebet af fransk landstil med et rustikt udtryk kombineret med fine detaljer og en hel del fransk romantik og charme. Chic Antique blev grundlagt i 2005 af indehaver Bente Kienast, og vores design og stil udspringer af Bente’s passion for smukke franske loppefund. Drømmen opstod på markederne i Sydfrankrigs varme somre, hvor indehavere Bente og hendes mand Allan Kienast ofte fandt, at markedernes små boder gemte på smukke ting fra fortiden, som fortjente nyt liv. Smukke ting med en historie fra dengang, bedstemor var ung. En historie, som gjorde at tingene var helt unikke. Passionen for det unikke og smukke i den franske landstil blev til en virksomhed, og Chic Antique tilbyder i dag et unikt og bredt sortiment af franskinspireret brugskunst, der fastholder sjælen fra de franske markeder. 
 

Bredt udvalg og flere årlige kollektioner

Vores brede udvalg af fransk brugskunst spænder over køkken, bad, have, møbler og tekstiler, som alt sammen er designet af og hos os selv. Bente er stadig personligt involveret i udviklingen af alle nye kollektioner for at sikre det helt rette vintage udtryk og den unikke franske landstil. Bente og hele teamet skaber årligt flere kollektioner, så der hele tiden sker noget nyt, og så vores fantastiske forhandlere løbende kan få nye varer til deres butikker. Chic Antique er i dag en succesfuld grossist virksomhed, der tilbyder et bredt sortiment af brugskunst, som holder fast i "Chic Antique" sjælen fra de franske markeder. Eksklusive og unikke interiør- og brugskunst produkter til køkken, bad, have, møbler og tekstiler, som bliver fremstillet hos en række dygtige producenter i samarbejde med os. Chic Antique sælger direkte til forhandlere og gennem agenter og distributører i mere end 55 lande, og vi er over 35 medarbejdere ansat i hovedsædet i Holbæk.  Ønsker du at blive forhandler, så klik her.
 

Kom med på rejsen

Vi ønsker, at vores produkter indbyder til skønne timer i køkkenet med fransk service og smukke duge, dejlige stunder på terrassen med flotte bambusmøbler og romantiske lanterner, samt hyggeligt samvær i stuen med franske vintagemøbler, lamper, bløde puder, plaider og smukke lys. Når du køber Chic Antique, får du både et unikt og rustikt udtryk med fine detaljer blandet med en del fransk romantik og charme. Kom med på vores rejse af skønne minder om dejlige forårsdage, lune sommeraftener, snevejrsdage med hygge indenfor og samvær med familie og venner og skab masser af nye drømme i skønne omgivelser…

"Drømme skal udleves, ellers forbliver de drømme."

De aller bedste hilsner fra alle os hos
Chic Antique Logo